restituering.dk

Fryser du efter træning? Du er ikke alene om det. Mange oplever, at de føler sig kolde eller ligefrem fryser efter en hård træning. Det kan være ubehageligt og ikke mindst forvirrende. For du har jo lige svedt, bevæget dig og haft det varmt!

Så hvorfor sker det? Forværrer det din restitution? Og er det noget, du skal være bekymret omkring? Læs videre og find svaret i denne artikel, hvor vi går videnskabeligt til værks. 

Der kan være flere grunde til, at du fryser efter en træning. Her er de 3 primære:

fryser efter træning
Designed by Freepik

Kroppen nedkøler naturligt

Når du træner og bruger din krop, producerer dine muskler mere varme, hvilket varmer din krop og øger din kropstemperatur. Sved er en af kroppens måder at nedkøle dig på, så du ikke overopheder. 

Når sveden fordamper fra din hud, hjælper det med at afgive varme og dermed sænke din kropstemperatur. 

Men din kropstemperatur kan også falde så meget, at du faktisk begynder at fryse. Du kan se det lidt som en overkorrektion på din kropstemperatur.

Ændringen fra varme (mens du træner) til kulde (efter du har trænet) kan føles markant, især på en kold vinterdag. Eller hvis du har vådt træningstøj, kan det også føles mere markant.

Hvis du fryser efter en træning, kan det dog også i sjældne tilfælde være et tegn på alvorlig dehydration, fordi du har udledt så meget væske fra sved og ikke drukket nok.

Nedsat blodcirkulation

Når du træner, pumper dit hjerte kraftigere for at levere ilt og næringsstoffer til dine muskler. Efter træning sænkes din puls igen, og din blodcirkulation vender tilbage til normal. 

Denne pludselige ændring fra aktiv til hvilende kan også få dig til at fryse.

Det kan derfor være en god ide at lave ordentlig nedkøling, så du ikke går direkte fra aktiv til inaktiv.

Lavt blodsukker

Træning, og især hård træning, bruger din krops energidepoter, især blodsukkerets. Har du ikke spist nok mad inden træning, kan dit blodsukker falde.

Når dit blodsukker falder, kan det medføre, at du føler dig kold og svag. Derfor kan det være en god ide med en snack enten før, under eller efter din træning. En typisk snack, som mange spiser, kunne være en proteinbar, da de oftest indeholder sukker men stadig er “sunde”. 

Der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at forhindre dig i at fryse efter træning.

Tips til at undgå at fryse efter træning

Planlæg en nedkølingsperiode

Planlæg en nedkølingsperiode i slutningen af din træning i stedet for at stoppe brat. 

For at stabilisere blodcirkulationen kunne du fx overveje udstrækningsøvelser eller at gå langsomt på løbebåndet. Udstrækningsøvelser hjælper også din generelle restitution, så det er helt klart værd at overveje.

Spis en lille snack

Find dig en god snack, som du kan spise i sammenhæng med din træning. Find ud af, hvad der virker bedst for dig. Altså, om du foretrækker en snack før, under eller efter din træning. Det varierer nemlig fra person til person. 

Det kan være en god ide at finde en snack, som også er proteinrig, da det vil hjælpe med muskelreparation og restitution. Tjekfitness er en fremragende kilde til at finde de bedste proteinrige produkter.

Få nok vand

Husk at få nok vand før, under og efter din træning. Ikke kun fordi det hjælper med din temperaturregulering, men også fordi det kan styrke din generelle præstation og restitution.

Tag et varmt bad

Sidst men ikke mindst kan et varmt bad selvfølgelig også hjælpe. Et varmt bad hjælper med at få gang i blodcirkulationen og varme kroppen op igen. 

Det kan virkelig hjælpe med at stoppe kuldefornemmelsen. 

Kilder